Dejlig frisk grønkål i januar

Årets gang

Her kan du følge årets gang i Haveforeningen af 1947.

Februar 2015

Her d. 2. februar var der faldet 5-10 cm. sne. Vi er nu et godt stykke inde i vinteren uden der er kommet meget sne. 
"Nu er min have lige så flot som din" som nogle siger, sne har en perfekt evne til at dække alt det grimme, og lige her midt i vinteren er den sorte jord i haverne ikke særlig indbydende at se på. 
Desværre var himlen grå og viste tegn på at der måske vil komme mere sne.
 
Sne i haverne
Stille og roligt i haverne på dette tidspunkt.
 
Idyllisk blot ville noget sol pynte på det.
 
sne og solsikke
Der tænkes også på fuglene, lad os håbe der er lidt kærner tilbage.
 
Et dejligt og roligt sted at besøge.

November

 
Der er fortsat grøde i haverne pga. det lune efterår, i de fleste haver er jorden blevet gravet og behandlet, så den er klar til vinterens kommen.
Nu er det også ved at være sidste frist for at få geogineknoldene op af jorden og gjort klar til vinteropbevaring.
 
Når den første nattefrost har svedet det grønne over jorden, skal de graves op. Klip det grønne af, men lad ca. 10 cm. grønt være på knoldene. Spul jorden af med vandslangen og lad dem tørre frostfrit et par dage.
 
 
Når knolden er tørre ses de efter for skader og ødelagte knolde fjernes. Mine bliver lagt i æblekasser uden embalage og opbevares ved en temperatur over frysepunktet og mørkt til foråret.
 
Det er en god ide at mærke knoldene med en mærkeseddel, med navn eller et nummmer, så du fra en liste kan se hvilken sorte det er, det gør det nemmere når du skal starte dem op igen til foråret i drivhuset, inden de får deres endelige plads i haven i det sene forår.
 

August 2014

Der mangler fortsat regn og mange afgrøder er langt foran deres normale tid, jordbær var næsten slut inden man kom igang, men det tyder på at bærbuskene og frugttræerne vil give et flot udbytte i god kvalitet.
En tur rundt i haverne er altid en fornøjelse, hvor man kan beundre alt det der kommer op af jorden ud af næsten ingen ting. Det kræver blot at man sår frø, lagt knolde eller andet i jorden på det rigtige tidspunkt, så mangler kun vand og varme og så kommer det op. Desværre er det ikke alt, det kærver også at bedene og rækkerne holdes rene og frie for ukrudt eller retter sagt uønskede vækster, og det kræver tid og kræfter, da man konstant skal være over det der ikke skal være der, for at nytte planterne kan få de bedste vilkår.
 
Har man sprunget et par uger over med at passe haven, får uønsket vækst overtaget i haven, resultat alt det der dyrkes bliver kvalt i ukrudt.
 
lavendel
Er der noget flottere? Duften kunne desværre ikke komme med på billedet her.

Juli 2014

Sommeren har været igang længe, med varme dage meget sol og meget meget lidt regn.
Afgrøderne har haft en god vækstperiode, men der har manglet vand, det regnvand som haveejerne har samlet er ved at være opbrugt, og alle sukker efter noget regn om natten.
 
Vingår
Vejret må være tip top til vingården, - det må give et godt udbytte og en god årgang, spændende - spændende om vi får en smagsprøve.
 
stokrose
Kan man finde noget flottere ? Blomster mod en blå himmel.
 
Løg 1
Løg -løg så langt øjet rækker.
 
Røde løg lagt til tørring.
 
Løg
Mere løg, masser af løg, så mangler vi kun nogle gode møre bøffer.
 
Så er det sommer, kirsebær i lange baner, hvem få lov til at nyde dem ejeren, fuglene eller de gående der kommer forbi?

Nyt i 2016

I år har ejeren opsat dette lille skilt med en opfordring til de forbipasserende. Som opfordre til at smage, men ikke at gå på rov, en sjov hilsen og en flot gestus af ejeren.
 

Juni 2014

kartofelplanter
Nu kan de først tidlige kartofler høstes, lækkert - lækkert.
 
Kartofler
 Det er fortsat varmt, og jordbærene modner hurtigt, meget tyder på at inden udgangen af juni er det ved at være slut med de fleste gængse sorter.
Alle kikker op hvornår kommer regnen?

Maj 2014

Vejret har fortsat vist sig fra den tørre og varme side, havefolket kan godt lide varmen, men for at ting kan spirer og gro skal der vand til og det er begrænset hvad der er kommet oven fra.
 
Ellers er det forbehandling af jorden, så såning og udplantning kan foretages. Der er ikke så meget at vise lige nu, da frøene ligger gemt under jorden.

April 2014

Her i april har der i en del haver været gang i plantning af nye hække. De gamle slidte ligusterhække er blevet udskiftet med små nye thujahække. 
Nu mangler der kun noget regn så håndvandingen kan indstilles.
 
Hække
 
Hække
 
Hække
 
Kartoflerne er lagt og de tidlige er pakket ind i plastic, det gælder om at holde temperaturen så høj som muligt døgnet rundt , og undgå at de grønne toppe bliver ødelagt af frost da der fortsat kan komme nattefrost.
 
kartofler under plastic
 

Marts 2014

 
I marts har der været lange perioder med flot vejr, høj sol og lune dage. Er der noget der kan få havefolket frem fra de lune stuer så er det blå himmel og sol, når man tar en tur rund i haverne kan der høres forskellige brummelyde fra de forskellige typer fræsere, for nu er det tid at få jorden behandlet.
 
 
 
Efter fræseren, riven og hypningen af rækker bliver kartoflerne lagt, og store områder dækkes med plastfolie så er det blot at vente og håbe at de først guldklumper kan pilles op omkring grundlovdag.
 
 
Andre planter har mærket at foråret er kommet og temperaturen i jorden er stigende samt der er kommet mere lys på himlen. 
 
 
Her mangler kun hønsene og grisen, men 30 æg og en side bacon så skulle der gerne være en lækker æggekage med masser af frisk purløg.
 
Rabarberne presser på for at komme op af jorden for at få lys, så mon ikke rabarberkompotten også kan være klar til grundlovsdag sammen med de nye kartofler og evt. en grydestegt kylling.
Tag og vægge lettede fra dette hus
 
Nåede der at komme nyt glas i efter oktober stormen?
 
Det var så anden gang i år drivhuset lagde sig ned.

Den flyvende Trampolin er landet

2013

Oktober og december stormene var hårde ved en del af haveejerne, der gik en del glas i drivhuse og en del måtte bukke under for de kraftige orkan agtige vindstød.
 
Hårdest ramt ser det ud til at være i et strøg fra Falck og til indgangen ved Sybergsvej, her kan man lige frem se at vinden har haft sin motorvej og lagt storer ødelæggelser bag sig. En del ejere der blev ramt i 28. oktober, blev endnu en gang hårdt ramt af december orkanen Bodil.
 
Som ved så meget andet er det ikke andet at gøre end at rejse sig, få rydet op og komme i gang igen. Men kedeligt er det for dem det går ud over.
Rabarberkompot
  • 1 dl rabarber skåret i 1-1 1/2 cm stykker
  • 1/2 stang vanilje, både kornene og stænglen
  • 1 1/2 spsk rørsukkeren/alm. sukker

Vaniljestangen snittes igennem på langs og vaniljekornene skrabes ud og skilles af i sukkeret. Rabarber, sukker også vaniljestængerne kommes i en lille gryde, og det røres blades sammen. Lad det stå i et kvarter til en halv time. Tænd for varmen og varm op under omrøring. Det skal have omkring 3-7 minutter, hold øje for pludselig er rabarberen blød og den skal ikke være overkogt. Vi spiste den til skyr og oven på ostemaden. Men rabarberkompot smager også pragtfuldt som tilbehør, til alt fra kylling til frikadeller.